MacBook Pro-reparationsudvidelsesprogram for videoproblemer

Apple har konstateret, at billedet er forvrænget, billedet mangler, eller at der sker en uventet genstart af systemet på en lille procentdel af MacBook Pro-systemer. Disse MacBook Pro-systemer blev solgt mellem februar 2011 og december 2013.

Apple eller en Apple-autoriseret serviceudbyder reparerer gratis de berørte MacBook Pro-systemer. Nedenfor kan du se oplysninger om berørte modeller og servicemuligheder.

Fra og med den 20. februar 2015 udføres reparationen i USA og Canada. I andre lande udføres den fra og med den 27. februar 2015.


Symptomer


Der kan være en eller flere af følgende symptomer på et berørt MacBook Pro-system:

  • Forvrænget eller forvredet billede på computerskærmen
  • Manglende billede på computerskærmen (eller en ekstern skærm), selv om computeren er tændt
  • Computeren genstarter uventet


Berørte produkter

  • 15" og 17" MacBook Pro-modeller fremstillet i 2011
  • 15" MacBook Pro-modeller med Retina fremstillet fra medio 2012 til primo 2013


Find din model

Brug værktøjet "Tjek din dækning" på Apples supportwebsted til at finde ud af, om din MacBook Pro-model findes på listen over berørte produkter nedenfor.

Tjek din dækning

Berørte modeller
  • MacBook Pro (15", primo 2011)
  • MacBook Pro (15'', ultimo 2011)
  • MacBook Pro (Retina, 15", medio 2012)
  • MacBook Pro (17", primo 2011)
  • MacBook Pro (17'', ultimo 2011)
  • MacBook Pro (Retina, 15", primo 2013)

Bemærk! Hvis der ikke optræder et eller flere af disse symptomer på din MacBook Pro, og den ikke er et af de berørte produkter, er det ikke nødvendigt at kontakte Apple.


Reparationsproces

Indlever din MacBook Pro til ServicePartner Danmark A/S. Din MacBook Pro undersøges forud for udskiftningen for at sikre, at den er kvalificeret til dette program, og at den ellers fungerer korrekt.

Bemærk! Hvis der er skader på din MacBook Pro, som forhindrer reparationen, f.eks. En revnet skærm, løses det pågældende problem ikke under service. Du får besked om yderligere reparationsomkostninger, der skal betales.

Sikkerhedskopier dine data, før du sender din MacBook Pro til service. Læs mere om mulighederne for sikkerhedskopiering.

  • Indlever din MacBook Pro til ServicePartner Danmark A/S - 4914 8102 / 4918 1177.
  • En tekniker foretager en undersøgelse af din MacBook Pro for at kontrollere, om produktet er kvalificeret.
  • Før Apple dækker eftersynet skal det være muligt, at afvikle et specifikt test program på enheden, som skal bekræfte din MacBook Pro har den specifikke fejl, hvilket betyder din MacBook Pro skal kunne tænde og afvikle test programmet.
  • Dækker Apple ikke eftersynet skal du desværre selv afholde alle omkostninger forbundet med servicen.
  • Reparationens behandlingstid varierer, afhængigt af reservedele og af, hvornår en tekniker bliver ledig.
  • Du får besked, når din MacBook Pro er klar til afhentning.

Yderligere oplysninger

Apple kontakter kunder, der har betalt for en reparation enten via Apple eller en Apple-autoriseret serviceudbyder, for at aftale en refundering. Hvis du ikke er blevet kontaktet, men har betalt for en reparation, som du mener skyldes dette problem, bedes du kontakte Apple - 8024 9625

Apple-ordningen gælder verden over og forlænger ikke den almindelige garantiperiode, der gælder for MacBook Pro.

Apple oplyser, at programmet er gældende for berørte MacBook Pro-modeller indtil den 31. december 2016 eller fire år fra produktets oprindelige salgsdato, afhængigt af hvad der giver dig den længstvarende dækning.


Der er åbent for indlevering
Man-Torsdag 08:00 - 18:00
Fredag 08:00 - 15:30
(Lør-Søndag Lukket)

ServicePartner Danmark A/S - Ved Klædebo 15 - 2970 Hørsholm

Oplysningerne er opdateret og gældende pr. 18. februar 2016
Sidste Nyt
flere nyheder...
Copyright© 2018 ServicePartner Danmark A/S